Afgørelse af, om kulstofstålstøtterør er rustne, kan ske gennem en kombination af tre metoder: visuel inspektion, fysisk testning og professionel inspektion. Her er de specifikke metoder:
1. Visuel inspektion (foreløbig dom)
Farveændring: Gullig-brun, rødlig-brun eller orange pletter på overfladen er typiske tegn på jernoxid (Fe₂O₃).
Rustlagsmorfologi:
- Indledende fase: spredte gule pletter eller gruber; ridser med en fingernegl fjerner ikke pulver (reversibel oxidation).
- Midt-udviklingsstadie: Rustlaget er flaget rødligt-brunt, ca. 0,21 mm tykt; ridser fjerner partikler, men blotlægger ikke underlaget.
- Alvorlig korrosion: Rustlaget skaller af og blotter gruber i underlaget; bankning frembringer en mat lyd; korrosion på tværsnittet- overstiger 30 % af vægtykkelsen.
2. Enkel fysisk testmetode (praktiske teknikker på-stedet)
- Magnetisk adsorptionstest: Brug en magnet til at tiltrække rustlaget. Klæber det fast, er rustlaget relativt tyndt, og den indre struktur er endnu ikke alvorligt beskadiget.
- Møntskrabemetode: Rids forsigtigt den rustne overflade med en mønt. Hvis der vises en metallisk glans, indikerer det kun overfladeoxidation og ingen skade på underlaget.
- Tryk og lyt-metode: Tryk på røret. En sprød lyd indikerer, at den er intakt, mens en mat eller dæmpet lyd antyder intern korrosion og udtynding.
3. Professionelle testmetoder (præcis vurdering)
- Ultralydstykkelsesmåler: Måler den resterende vægtykkelse og sammenligner den med designtykkelsen for at beregne tværsnitstabsraten. Når korrosion forårsager en vægtykkelsesreduktion på over 10 %, bør det betragtes som strukturelle skader.
- Potential Difference Method (Halv-Cell Potential Method): Bestemmer korrosionsaktivitet ved at måle potentialeforskellen mellem metallet og en referenceelektrode. Velegnet til tidlig advarsel.
- Instrumentmålemetode: Bruger laserscanning eller hvirvelstrømstykkelsesmålere til kvantitativt at analysere korrosionsgraden. Høj nøjagtighed, almindeligvis brugt til sikkerhedsvurdering.
